Hvorfor gør vi det?
Vi har tillid til vores producenter.Vi er autoriseret underforhandler for alle anerkendte mærkevareproducenter, og samtidig tilbyder vi alternative produkter fra vores egne mærker - i høj kvalitet og til fordelagtige priser.
Vi udvælger produkterne i vores sortiment efter deres kvalitet, og vi forhandler ikke varer, der ikke lever op til vores kvalitetskrav - uanset hvor billige de måtte være og hvor hurtigt andre varer fra samme producent ryger over disken. Vores kvalitetskontrol og seks specialværksteder er din garanti for kvalitetsprodukter og hurtig service. Og derfor har vi ingen betænkeligheder ved at udvide producenternes garanti til tre år.
Hvilke undtagelser er der?
Af indlysende grunde er forbrugsvarer som strenge, trommestikker, batterier , rør og potmetre undtaget. Slitage på instrumenter er kun omfattet af garantien, hvis den er opstået på trods af at instrumentet er blevet forskriftsmæssigt vedligeholdt, og kun hvis det kan påvises, at der er tale om et fejlbehæftet produkt. Med andre ord: Også en dyr trompet får lakskader og korrosion, hvis den ikke bliver passet, f.eks. aftørret efter brug. Selv om vi er imødekommende, kan hverken vi eller producenten stille noget op, hvis en musiker ikke behandler sit instrument ordentligt :-)Køber du et instrument, der kræver særlig pleje, får du selvfølgelig en anvisning omkring vedligeholdelsen med på vejen.
For produkter med en garanti på mere end 3 år fra producentens side gælder selvfølgelig producentens garanti.